Automatgear service og reparation

Automatgear olieskift

En bil med et automatgear, der ikke virker, er i første omgang belastende og i næste omgang bekostelig. Så sørg for at give dit automatgear service. Det er en billig løsning på et potentielt dyrt problem, som en automatgearkasse reparation nemt kan gå hen og blive. Du passer godt på din automatgearkasse ved at give den et olieskift med jævne mellemrum. Normalt kan man kun skifte ca. halvdelen af den gamle automatgearkasse olie.

Skylning af automatgearkasse

Men er det et stykke tid siden, at du har haft dit automatgear til service, kan det være en god ide at give din automatgearkasse en skylning. Vi foretager en skylning af en automatgearkasse med ca. 10 liter olie. I nogle tilfælde kan det dog være helt op til 20 liter olie, der skal bruges. Ved en skylning bliver alt gearolie udskiftet inkl. converter og oliekøler.

DSG automatgearkasse

DSG – eller Direct Shift Gear – blev udviklet tilbage i 80’erne og primært brugt i motorsport. VW tog ideen op og udviklede den første serieproducerede DSG gearkasse i 2003. DSG udmærker sig ved en blød og hurtig overgang mellem gearene, der giver et ekstra plus til køreglæden og komforten.

Problemer med DSG automatgearkasse

Oplever du et eller flere af nedenstående symptomer med din DSG gearkasse, så tøv ikke med at komme forbi:

  • •Motoren køres helt ud i omdrejninger før DSG gearkassen skifter gear
  • Der er en markant forsinkelse og en metalisk lyd, når bilen sættes i gang
  • Instrumentpanelets display for gear – PNDRS – blinker
  • DSG gearkassen har en alternativ tilgang til ’PARK’ funktionen
  • Når du træder på speederen for at øge farten, er det kun omdrejningerne, der øges
  • I tomgang laver bilen ’banke’-lyde
  • Skifter gear meget hårdt

Gearkasse skilt ad Skylning gearkasse Skylning gearkasse1